mandag den 23. december 2013

Julekjole????!!!!

Havde da aldrig troet det skulle ske!
Måske er det fordi jeg ikke er stresset... og har en del timer endnu at slå ihjel før turen går mod Djursland, hvor mine dejlige forældre forhåbentligt står klar med kaffe og et kram.

Måske er det bare fordi jeg er blevet lidt miljøskadet af alle de dejlige inspirerende blogs jeg har været rundt på de sidste måneder..

Måske er det bare... fordi.. Fordi der selv indeni jeg bor en lille pige, som bare fordi det er jul åbenbart synes at det ville være skønt at hoppe i en kjole.

Jeg ejer bare ikke en kjole.. eller rettere: indtil i dag ejede jeg ikke en kjole.

Jeg er kommet til at begå en julekjole til mig selv.
Sidst jeg var hjemme fandt jeg i gemmerne i min mors hyggelige butik noget rigtigt lækkert strikket stof med sølvnister i, og det måtte jeg da have med hjem. Har gået og ruget lidt over hvad jeg skulle finde på at sy af det, og i dag slog det mig så; hvis jeg nu forlængede tunika-mønstret fra seneste Alt Om Håndarbejde lidt - så kunne det faktisk blive en ganske skøn og ikke mindst dejlig varm julekjole.
Den er super lækker at have på, og jeg synes "flagermus-ærmerne" giver sådan en dejlig feminin effekt trods min ikke så feminine figur ;) Den er pyntet med lidt effektgarn for at det hele ikke skal være sort.

Nu kan julen bare komme an! Jeg er klar! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar