Den lille sæl...

Oprydningen fortsætter!

I dag var dagen som jeg længe har gruet; dagen hvor jeg blev NØDT til at få orden på mine mønstre!
Jeg er og bliver et rodehoved, som i "kreativt = kaos" rodehoved.

Jeg tror det er noget med koncentration og hukommelse.. Altså... når jeg har en hukommelse som en middelstor guldfisk og koncentrationsevne i cirka samme boldgade, så er det med at holde FAST i det jeg er i gang med - for ikke at glemme. Stakken med ufærdige projekter vidner lidt om at det godt kunne være sådan det hænger sammen. Og nej! Det handler OVERHOVEDET ikke om at jeg er utålmodig og finder oprydning afsindigt kedeligt ;) Slet ikke! Det er det der med hukommelsen. ;)

2½ time tog det at sortere, lægge i plastlommer og få styr på mønstrene, og sikke en dejlig fornemmelse da det var overstået.
Helt nede i bunden af kassen med de løse mønstre fandt jeg noget som jeg helt havde glemt jeg havde liggende:
En lille gulnet plastlomme indeholdende et skrøbeligt, ikke særligt fint klippet mønster..  Blev helt blød om hjertet, og med forsigtighed pakkede jeg mønstret op. Med MEGET ubehjælpsom barnlig skrift er primitive anvisninger noteret på mønstret. Kun et enkelt sæt huller. Kun syet een gang.
Mønstret bringer de dejligste minder fra barndommen. Mønstret er på en lille fin sæl, et tøjdyr, som var det allerførste mønster-projekt jeg syede sammen med min mor som barn.
Jeg kan ikke huske hvor gammel jeg var da jeg begyndte at interessere mig for at sy sammen med min mor, men jeg ved jeg ikke var ret gammel da jeg fik foræret en "legetøjs-symaskine" i julegave, og kæmpestor var min skuffelse over at den ikke formåede at sy ting sammen (havde kun overtråd)
Ikke længe efter det - fik jeg lov under opsyn til at sy på min mors nye, dyre Pfaff-maskine, og jeg følte mig SÅ voksen, ansvarlig og dygtig når jeg fik lov at flikke mit primitive dukketøj sammen på hendes voksen-maskine.
Efter at have leget med dukketøj en tid mente mor det var på tide at jeg fandt et mønster og lærte at sy efter det. Og jeg faldt fuldstændigt for sælen, som blev syet op i noget gråt "teddybear" stof. Jeg kan huske det tog mig en hel weekend. Jeg kan huske at jeg var ved at give op mange gange, at det var enormt svært med alle de nåle, der skulle sættes i og pilles ud, og især halen voldte mig voldsomme problemer. Men færdig blev den - og jeg var pavestolt! Jeg havde sælen som "pynt" i min seng helt frem til jeg flyttede hjemmefra. Derefter er den gået lidt i glemmebogen.
Det er nu en 28-30 år siden jeg syede min første sæl, og gensynet gav mig sådan en lyst til at sy den op igen - efter samme ubehjælpsomme mønster som dengang :) Ikke den største sykunst, og med lidt mere erfaring på bagen kun et projekt der tog små 40 minutter, men jeg bliver nu stadig lidt varm om hjertet når jeg kigger på den og husker tilbage på de tonsvis af timer mor og jeg brugte på at forvandle stof og rester til kreative skatte og projekter <3