Weekenden er igen gået med nørklerier i skæret af stearinlyset.
Mens kæresten har været meget optaget af at nedslagte mytologiske væsner i en helt anden verden og teenageren har barrikaderet sin dør og erklæret teenageværelse for "voksenfri zone" har jeg for gud-ved-hvilken-gang forsøgt at tæmme lagrene af stof i min "syværelse", som ekstraværelset ved siden af stuen åbenbart er døbt af husets øvrige beboere.
Vi har en mindre interessekonflikt her i huset når det kommer til begrebet "stof"..
Jeg mangler altid stof!
Det er altså et faktum, som ikke kan diskuteres, ej heller selvom hele rummet derinde bugner, og det også ved visse lejligheder (Kæresten siger: "ALTID!") finder vej ud i stuen, af den simple grund at der er for lidt hylder i mit "syværelse".
Jeg mangler altid noget, for jeg har jo ikke alt. Det er ubestridelig logik, og det må bare accepteres! Nå! ;)
En af de store konflikter kommer når vi diskuterer "rester"... I min begrebsverden findes der ikke "rester" når vi snakker om stof, der er bare stof i store stykker, og stof i mindre stykker. Og de har hver sin anvendelsesmulighed.
Men måtte nok erkende at mængden af meget små stykker med begrænsede anvendelsesmuligheder så småt havde udvidet sig som mælkebøtter i en græsplæne på en lun sommerdag, og det var vist på tide at vise at der var vægt bag ordene: "Det skal bruges!".
Så weekenden er gået med at sortere (heri ligger naturligvis en masse sentimentalitet ala "næh, kan du huske da vi syede...", og det kan de ikke, det er åbenbart kun mig, der er sentimentalt bundet op på mindre stofstykker) og herefter rent faktisk BRUGE de små stykker stof.
Jeg startede med at dele stykkerne op i stoftype. Herefter blev de delt i 8-10 forskellige farveskalaer, for herefter at blive klippet ud i rektangler af 8 cm bredde og meget forskellig længde, alt efter hvor store de små stykker nu var. Disse stykker syede jeg sammen til en laaaang strimmel, som herefter blev delt i stykker på 80 cm i længden, og igen sammensyet til hele stykker af "stof", som nu kan bruges til at sy noget reelt med.
Herover er stoffet først syet sammen til en laaang strimmel (rullet op så det er til at have med at gøre) og derefter klippet ud i baner af ca 80 cm
Nu skal det så omsættes til noget brugbart. Et ordentligt projekt, som virkelig tog tid, men hold da op jeg er glad for jeg ikke bøjede mig og smed de mindre stykker ud "bare fordi" :)
Den er pyntet med et hjerte i raw-stilen. I stedet for knapper har jeg isat et par sele-låse i toppen, som jeg synes var en rigtig fiks lille detalje. Ih, hvor kunne jeg godt bruge en børne-gine :) Den tager sig ikke så godt ud på bøjle som jeg gerne så :)
Imellem de mindre stykker fandt jeg et stykke forholdsvist stort vinrødt satin. Det blev bunden til endnu en udgave af samme spencer. Jeg havde et stykke gammelrosa blondestof som jeg satte ud over. Her er "selerne" lavet i rød satin og fastgjort med små antikke metalknapper.
Rosen er også lavet i satin.
Hermed - både en hverdagsudgave og en festudgave af samme kjole :)
En lille hættetrøje (eget mønster) blev det også til i det røde stof.
Trøjen er i str 104/110. For og bagstykke lavet i restemosaikken, rød jersey brugt til ærmer og for i hatten, og bordeaux ribkanter i ærmer og halsgabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar