2013 var på mange måder et år som jeg ikke husker for noget godt. Året, hvor der konstant viste sig at være større sten i skoen, der lige skal rystes ud.
Året, hvor jeg fik sat fokus på at forsøge at leve i nuet, forsøge at ændre tankegang fra konstant at være på vagt, altid forberedt - til at leve og lad leve. En dag ad gangen..
Det er bare slet ikke så nemt som det lyder ;)
I et ADHD univers med kæmpe behov for både at have streng struktur og samtidig en indre rebelsk teenager, som konstant ønsker at omdanne struktur til kruseduller - er det bestemt ikke nemt ikke at forsøge at tricke hjernen taktisk udenom altid at crashe strukturen med impulsive lyster.
Det er ikke det nemmeste at slippe fortiden, slippe følelserne, slippe forsøgene på at finde forklaringer alle steder.
Det er ikke nemt at sige "pyt" - selvom pyt er sådan et nemt lille ord.
Men! Det skal ikke være nemt! Det siges at "intet, der kommer nemt, er værd at kæmpe for", og det må siges at være rammende, hvis det er rigtigt.
Jeg har ikke lavet nytårsforsætter i år, af den simple grund at jeg er "i lære som menneske, ikke superhelt", og derfor skal lære at elske mig selv med alle mine fejl og mangler, ikke konstant have fokus på at blæse mine fejl og mangler ud af proportioner i ønsket om at være bedre end jeg er.

Eller måske? Hvis nu jeg i stedet for at sætte mål i form af nytårsforsætter... bare... ønskede...?
Så jeg har lavet mig nogle ønsker for 2014 i stedet.
Et af dem handler om at give mig selv lov til at bruge mere tid foran mine symaskiner, præcis som jeg har gjort gennem hele december måned. Det giver mig en kæmpe glæde at skabe, det er helende at skabe, det er vidunderligt at udtrykke sig kreativt. Jeg elsker at overdynge mine nærmeste med de små skaberier, og det vil jeg blive ved med.
Jeg har besluttet at i år er året hvor jeg vil forsøge at finde en bund i "resterne".

Straffen hvis jeg undlader - er dobbelt portion dagen efter ;)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar